Behandling af angst hos psykolog i København

Et psykologforløb kan hjælpe dig, hvis angst fylder for meget i din hverdag. Angst viser sig ofte som uro, hjertebanken, svimmelhed eller panikanfald og kan begrænse dit liv.

Som psykolog tilbyder jeg et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen arbejder på at forstå og håndtere angsten. Du får redskaber, der skaber mere ro, styrke og frihed i hverdagen. Du kan booke tid her allerede i dag – Jeg står klar til at byde dig velkommen i klinikken.

Tag kontakt til mig på: 42166706
Eller via mail: tobiasgabrielsen@proton.me

Psykologklinikken ligger på Ørnevej 45 i København NV, 600 meter fra Nørrebro metro station.

Psykologhuset hedder The Little White House og ligger i et hyggeligt kvarter. Vi er flere psykologer, der har vores daglige praksis i huset.

 

Angst – en naturlig del af livet

Alle mennesker oplever angst. Det er en naturlig reaktion, der hjælper os med at reagere hurtigt i stressede eller potentielt farlige situationer. Forestil dig, at du står på kanten af en høj klippe, klar til at springe ud i faldskærm. Hjertet banker, håndfladerne sveder, og tankerne suser: “Går det nu godt?” Denne blanding af frygt og spænding er angst – og helt normal.

En vis grad af angst kan endda være nyttig. Den kan hjælpe dig med at holde fokus til en eksamen, et vigtigt møde eller en præstation under pres. Kroppen prioriterer det mest nødvendige, og hjernen bliver mere skarp. Men når angsten bliver for intens eller varer ved, kan den hurtigt blive begrænsende. Nogle føler sig lammede eller overvældede – en tilstand, som ikke længere er gavnlig, da kroppen ikke kan holde til at tro, den er i livsfare konstant.

Hvornår bør man søge hjælp?

Angstbehandling i København

Det kan være svært at vide, hvornår angst går fra at være normal til at være en lidelse. Typisk bør man søge hjælp hos en psykolog, hvis:

  • Angsten er meget intens og forekommer ofte.

  • Den forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker.

  • Den skaber betydeligt psykisk ubehag.

Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser sammen med depression.

Symptomer på angst

Angst kan vise sig både fysisk og psykisk.

Fysiske symptomer kan fx være:

  • Hjertebanken eller uregelmæssig puls

  • Rysten eller svedeture

  • Trykken i brystet

  • Vejrtrækningsbesvær

  • Svimmelhed eller sortnen for øjnene

  • Kvalme, mavepine eller muskelspændinger

Psykiske symptomer kan fx være:

  • Indre uro og rastløshed

  • Vedvarende nervøsitet og bekymringer

  • Negative tanker om sig selv

  • Frygt for at miste kontrollen, blive ydmyget eller dø

Disse kernesymptomer går igen på tværs af mange typer angst, men varierer i styrke og udtryk.

Forskellige typer angst

Fobier
En fobi er angst rettet mod noget specifikt. Frygten kan virke irrationel for andre, men opleves meget reel for den, der har den. Almindelige fobier inkluderer højdeskræk, frygt for bestemte dyr eller agorafobi – frygten for offentlige steder. Nogle fobier påvirkes af kultur og samfund, som fx nomofobi, frygten for at være uden sin telefon.


Social angst
Social angst, eller socialfobi, er frygten for sociale situationer og andres vurdering. Det kan være angst for at tale foran en forsamling, spise offentligt eller deltage i sociale arrangementer. Mange med social angst har en tendens til at tænke negativt om sig selv, selv efter at have klaret en situation godt. Denne type angst hænger ofte sammen med lavt selvværd og indre kritiske tanker.


Generaliseret angst
Generaliseret angst er ikke rettet mod én bestemt situation, men fylder mange dele af hverdagen. Den indebærer vedvarende bekymringer, uro og angst over flere områder, som kan være svære at styre. Generaliseret angst ledsages ofte af fysiske symptomer som muskelspændinger, træthed og rastløshed.


Panikangst
Panikangst er pludselige, intense anfald af angst, ofte uden varsel. Under et anfald kan kroppen reagere som ved en akut livsfare: hjertet banker hurtigt, vejrtrækningen bliver besværet, og man føler sig ude af kontrol. Panikangst kan være skræmmende, men med behandling kan man lære at håndtere og forebygge anfaldene.

Behandling af angst

Behandling af angst følger et individuelt forløb som er tilrettelagt til den type af angst man har og sværhedsgraden af angsten. I løbet af terapien vil du lære om de mekanismer der udløser din angst, og du vil få værktøjer og øvelser der kan hjælpe dig med at styre din angst.

Tag kontakt til mig hvis du ønsker en gratis og uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig med din angst.
Tlf nr: 42166706
Mail: tobiasgabrielsen@proton.me